*Formål ved forsøg:
Vi skal undersøge galvanometerets udslag.
*Materiale:
*Spole 1600 vindinger et styk
*Et batteri
*to ledninger
*To krokodillenæb
*En Galvanometerinsats
*Forsøget:
Vi startede med at sætte galvanometerinsatsen, i spolen. Så koblede vi ledninger til spolen. Så satte vi de såkaldte krokodillenæb til ledningerne.
Efter denne opstart, satte vi den -røde ledning og krokodillenæbet som også var rød, til plus. Sort satte vi så til minus. Vi satte næbene fast ude ved enden af batteriet, med tænderne fra krokodillen. Vi prøvede dog også omvendt, med plus til sort, og minus til rød.
*Resultatet:
Da vi havde det røde næb plus, pegede galvanometeret til venstre. Da vi så gjorde det omvendte, altså satte sort til plus og rød til minus, pegede den mod højre.
*Konklusion
Grunden til at udslagene ikke er de samme er fordi, at vi skifter strømmens retning. Vi kan også konkludere, som vi egentligt godt vidste, at jævnstrøm ( som der er i batterier) går altid fra minus til plus. Så egentlig kunne vi bestemme strømmens retning, ved at skifte mellem sort til plus, og rød til plus.
Vis Induktionstrømmens retning
Undersøg hvilken vej den inducerede strøm løber alt efter hvordan spolen bliver påvirket af magneten
*Materialer
*2 spoler med 1600 vindinger
*1 galvanometer
*1 stangmagnet
*2 ledninger
Vi koblede de 2 spoler sammen med ledningerne og placerede galvanometeret i den ene. Derefter kørte vi stangmagneten ned i den ene spole. Vi lod den blive et lille sekunds tid dernede, og trak så hurtigt magneten op igen. Vi fik resultaterne, som ses for neden.
Sydpol mod spole: Venstre
Sydpol væk fra spole: Højre
Nordpol mod spole: Højre
Nordpol væk fra spole: Venstre
Og hvis vi bare lod den blive nede i spolen, skete der intet. Som vi også ved, skabes der ingen strøm, når man har magneten til at ligge stille i spolen.
Konklusion:
Vi kan konkludere, at strømmens retning bliver bestemt af, om man nord eller sydpol ned i.
Lav størst mulig spænding, ved brug af Spole, ledninger, stangmagnet og et enkelt voltmeter.
Materialer:
*spole
*ledninger
*stangmagnet
*Voltmeter
Vi koblede spolen og voltmeteret sammen. Vi prøvede flere forskellige taktikker, men vi kom frem til, at den smarteste taktik var, at stikke to stangmagneter ned i spolen, og hurtigt flytte dem op og ned, igennem spolen.
Resultat:
'Vi kom op på 2,2 på voltmeteret.
Konklusion:
I starten, kørte vi en stangmagnet stille og roligt, igennem spolen. Det gav ikke det vildeste resultat. Så kom jeg, Kasper med en idé. Jeg tænkte, at vi ihvertfald skulle have den spole med flest vindinger. Så tænkte jeg, at udfra hvad vi havde lavet i de andre forsøg, virkede det med at flytte stangmagneten hurtigt op og ned godt.Det gav de største udsving i forsøget ovenover, så vi prøvede det. Det viste sig ganske nok, at være rigtigt. Jeg overvejede om, at 2 stangmagneter, ville være endnu bedre, men der var et lille problem. Spolen var ikke bred nok. Men vi fik trykket dem ned, og det viste sig jo ganske nok, at være helt rigtigt.
Så vi kunne konkludere, at de vigtigste ting for at skabe den største spænding er:
*Magnetens styrke
*hvor hurtigt magneten bevæges
*Antal vindinger
