Forsøgsgang 2 - Metaller

Forsøgsgang 2 - Metaller
Formål:

• Opsæt forsøg, der viser hvilken spændingsforskel, der er imellem kobber og en række andre metaller.

• Ud fra dine resultater skal du lave spændingsrækken. Da vi har brugt saltvand som elektrolyt vil vi få nogle anden spændingsrække end den, der står i jeres bog. Den spændingsrække i skal forhold jeres resultater til er: Zn (ca. 0,8 v), Al (ca. 0,5 v), Fe (ca. 0,4 v), Pb (ca. 0,3 v)

• Endelig skal i lave en kort teoretisk redegørelse for hvad spændingsrækken er. 

Dette benyttede vi os af:

- kobberplade

- aluminiumplade

- blyplade

- zinkplade

- jernplade

- salt (NaCl) 

- voltmeter

- 2 ledninger

- 2 krokodillenæb

- elementglas 

- fint sandpapir

Vi startede ud med, at smide lidt salt i noget vand. 

Billede lånt af Millen, Sarah og Johanne - Mikkala har snakket med dem.

Vi strøg vi sandpapiret over metallernes flade, for at få et bedre resultat. På nogle af metallerne var der et lag rust/oxidlag, som vi ved man kan fjerne med sandpapir. 

Vi anbragte vi kobberren i glasset med vand, og satte krokodillenæb til kobberen. Krokodillenæbene var selvfølgelig koblet til et voltmeter ved hjælp af ledninger selvfølgelig. 

Nu anbragte vi et af gangen de forskellige metaller vi havde fået uddelt. Kobberen blev altså brugt som en slags "indikator" for at se hvor ædle de andre metaller var. 

Hele formålet ved forsøget er, at bevise spændingsrækken. Det gør man ved, at det mindst ædle metal vil "ofre" sig. Det gør det ved, at afgive sine elektroner til det andet, og mere ædle metal. Den elektriske strøm af elektroner er derfor spændingen. De mere uædle stoffer er mere reaktionsvillige, og afgiver altså deres elektroner til det mere ædle metal.

Vi havde jo fire metaller, så her kommer vores resultater. 

Bly/Pb   0,3

Aluminium/Al 0,6

Zink/Zn      0,7

Jern/FE      0,1

Disse resultater passer dog ikke i forhold til hvad vi kunne finde i bogen, og på internettet. Det kan være på grund af oxidlaget. 

Konklusion:

Vi kan konkludere, at der kan være stor forskel på metaller. Nogle metaller er mere villige til, at afgive elektroner end andre fx. Vi kan konkludere efter ny viden, at hydrogen også bruges i spændingsrækken som en slags punkt i forhold til de, jo mange metaller! Og at skolen kan bevise hvor ædelt et metal er - hvor fedt er det ikke lige?! Men egentlig kommer jeg lidt mere ind på det længere nede.   

Men for at runde det hele af, skal jeg forklare systemet.

Spændingsrækken er et unikt og overskueligt system, med en stor virkning.I spændingsrækken er metallerne opdelt efter potentialer i forhold til hydrogen elektroden. De mest elektropositive står til venstre, det vil sige, at de metaller som har størst tendens til at afgive elektroner og danne positive ioner kortere sagt faktisk de svageste i det her system/mindst ædle. Den letteste måde at forklare det på er vel, at dem der står længst til venstre, reagerer mest villigt med syre umiddlebart under udviklingen af hydrogen. Dem der så står længere til højre, og altså er mere ædle, er svære at angribe med syre. De metaller længst til venstre lader sig angribe af selv de aller svageste syre vi kender til. Den rækkelfølge som det nu er, er også en der let kan angive deres indbyrdes villighed til at afgive elektroner, af et andet medlem af spændingsrækken.